Klima og ansvar
Et snedkerfremstillet køkken, garderobeskab eller møbel er en investering, der skal kunne holde til hverdagens brug, også om 10, 20 eller 30 år. Vi er et lille snedkeri med en lokal produktion på eget værksted, men vi er stadig optagede af at minimere vores påvirkning af klima- og miljø.
Konkret arbejder vi med ordentlige materialer i fremstillingen af vores produkter. Vi bruger FSC-certificeret træ, fødevaregodkendt og linoliebaseret overfladebehandling og vores korpusser er lavet af spånplader af genbrugstræ.
Derudover affaldssorterer vi alle vores restprodukter på genbrugspladsen, og søger altid at optimere og genanvende hvor vi kan.
Vi vil gerne hjælpe med at vende den kedelige statistik, at det gennemsnitlige danske køkken kun holder i 11 år. Udover at producere køkkener af snedkerkvalitet der kan holde langt ud i fremtiden, rådgiver vi dig gerne til, hvordan du kan pifte dit eksisterende køkken op. vores egne fronter kan tilpasses til dine eksisterende Ikea-køkkenmoduler, så du kan få en økonomisk og bæredygtigt fornuftig opgradering af dit køkken.
