Thinkwood

Thinkwood er et møbelsnedkeri, som producerer køkkener, garderober og møbler af eget design. Vi arbejder primært i eg, men kan efter aftale også levere fronter og tilpasninger i andre træsorter. Alt fremstilles på eget værksted og selvfølgelig af højeste kvalitet.
Vi udfører også opgaver efter dine ønsker, og hjælper med at føre dine idéer ud i livet.
Vi tilbyder tegnearbejde og visualisering af vores køkkener eller dine egne projekter.

Gammelt til nyt
Et håndbygget snedkerkøkken med korpus i eg og massive egetræsskuffer er for mange en stor investering. Derfor har vi besluttet, at alle vores fronter og tilpasninger, kan bestilles med boringer, der passer til IKEA's køkken-serie Metod. Vi tilbyder også korpus i eg med IKEA's hulsystem, så man kan benytte sig af deres store sortiment.

Fronter
Vores fronter og tilsætninger leveres i to forskellige prisklasser. Vores fronter leveres som udgangspunkt med en kerne af MDF beklædt med finer på hver side.
Vores standard front fremstilles af præfinerede egeplader og har synlige kantlister, med lidt eller ingen mulighed for at styre åretegninger og farvenuancerne i egetræet.
På den avancerede front tilpasser vi selv finéren, "syr" den sammen og limer den på pladematerialet i vores finérpresse. På den måde kan vi styre årtegninger og farve nuancer bedst muligt.

Showroom
I vores showroom kan du se og prøve de forskellige løsninger og muligheder vi tilbyder.
Du kan også opleve vores møbelserie.
Showroomet ligger ved vores værksted i flotte omgivelser. Her kan du få en fornemmelse for de forskellige muligheder du har ved et snedkerkøkken eller inventarprojekt, og vi kan guide dig gennem processen fra start til slut.

Kig forbi til en snak om nyt køkken eller garderobe i skønne omgivelser.
Alle er meget velkomne.